Sommerfest
>En god sommerfest er ofte en uformel samling af gode venner og bekendte, som ønsker god maden og rigeligt med drikkevarer. Rammen omkring en god sommerfest er casual, og dette skal også afspejle sig både i de retter man disker op med, tøjet, håret osv. Forventningerne til en sommerfest er,at man kan sidde i haven og hygge sig til musik, rødvin og snak.
I dag holdes mange uformelle sommerfester både på terrassen og ved større selskaber i festtelte. En sommerfest uden den danske åbne himmel en varm juli dag er helt unik, og man kan virkelig slappe af, når man sidder og nyder den åbne himmel, stjernerne og et enkelt stjerneskud.
Tøjet til sommerfest
Tøjvalget til en sommerfest skal være festligt, men ofte også mere afslappet og praktisk, særligt, hvis man er ude i løbet af aftenen. Man skal altid vælge sit festtøj efter, hvem du er som person, og hvilken fest du skal til. Der findes næsten ikke noget værre end at komme underdresset til en fødselsdag eller for den sags skyld overdresset til en sommerfest i haven.
Til en sommerfest hører sig oftest en sommerkjole til. I dag fås mange sommerkjoler i mange forskellige udgaver og snit. Ofte finder man en model, som vil passe til den type man er. Skal du til en sommerfest, hvor du ved, at I skal have noget lækkert grill mad og der er rigeligt af det, er det en god ide at vælge en sommerkjole med god pasform.
Ønsker du ikke at bruge en sommerkjole, kan man også sagtens finde et par smarte lav taljede bukser i cowboy eller hør, der sidder meget kropsnært, er super flot og elegant. Hertil kan en flot sommer top være smart, men husk en jakke eller cardigan til natten, da duggen falder, og det hurtigt bliver køligt. En sommerkjole med A-snit sidder ofte løst fra brystet og ned. Denne model er flot til de lidt større piger, i det kvinden vil komme til at virke mindre i en A-formet kjole.
Selvom sommerkjolen skal være afslappet, kan man altid skille sig ud fra mængden ved at vælge en kjole i nogle flotte farver. Farverigt tilbehør gør altid tøjet ekstra festligt, og her tænkes der både på make up, neglelak, halskæder, smykker sko og meget andet. Hvis du skal genbruge en sommerkjole kan man altid sætte noget nyt tilbehør til, og så har man hurtigt et helt nyt sommerlook.
Smarte og farverige sko, stiletter, tasker og så videre, er ofte det, der lige netop skal til, for at skabe sommer looket. Dette kan for eksempel sættes sammen med en enkel ensfarvet kjole, og så har du dit festtøj.
Ideer til sommerfrisuren
Når man er inviteret til sommerfest, skal man finde en sommerfrisure, som passer til ens personlighed, tøjvalg og udstråling. Håret skal matche den sommerfest, man skal til. At få sat en flot sommerfrisure hos frisøren, er absolut perfekt, særligt hvis du har langt hår. Da en sommerfest er afslappet, og lægger op til hygge, grill og god rødvin, kan man ofte sætte håret læst op til en sommerfest.
Når man har langt hår, findes der mange muligheder for en festlig sommer opsætning, man selv kan kaste sig ud i. I dag bruger mange kvinder stadig de populære Carmen curlers, når de selv skal i gang med at sætte fest håret. Disse curlers er nemme at varme i holderen, og så kan man lave smukke naturlige krøller, som vil falde naturligt, når du sætter håret op.
Hårmoden i dag er både langt frit faldende hår med krøl, eller en stram knold, som kan laves med en valk. En valk kan købes mange steder og koster mellem 40-70 kr. den fås i flere størrelse. Med hestehalen i en valk er det nemt at lave en super flot, og fast knold, som ser helt professionel ud.
Man kan ligeledes bruge fletninger på forskellige måder i sommerfrisuren. For eksempel kan man flette halvdelen af håret i en fransk fletning, og samle håret med et spænde. Resten af håret kan hænge frit i krøller. Man kan altid krydre frisuren med hår pynt, så som små perler i et ensartet mønster på toppen af håret eller en flot blomst.
En sommerfest holdes ofte i haven eller i et festtelt, og derfor er det vigtigt, at man klæder sig efter festen. Dette skal naturligvis huskes også selvom du skal til en stor familiefest, sølvbryllup eller rund fødselsdag. Når man er inviteret til en sommerfest skal man tænke praktisk, for høje stiletter duer ikke på en græsplæne. Man kan sagtens være smart selvom man er klædt praktisk, det gælder om at finde noget tøj og en stil, som passer til lejligheden.