Forslag til anderledes mandelgave i 2018
Vinderen af en mandelgave er den, der juleaften finder en hel mandel i sin risalamande. I den samlede portion risalamande findes kun i alt én mandel.
Traditionen stammer fra Frankrig tilbage til 1500 tallet, og vandt først rigtigt indpas i Danmark i 1800 tallet. I dag er det en ganske almindelig tradition ved danske julefrokoster og især juleaften.
Det kan være sjovt at stå for at finde på en mandelgave, men det kan også være en udfordring, hvis man ikke ønsker, at det skal være kedeligt. Nedenfor kan du læse nogle af de overvejelser, du bør gøre dig for at finde den perfekte og en anderledes mandelgave i 2018.
At stå for mandelgaven kræver kreativitet
Den helt store udfordring ved at finde en gave ligger i, at man ikke ved, hvem der skal modtage gaven. Man ved højest sandsynligt hvem der skal med til julefesten, men den præcise modtager er ukendt. Man ved derfor ikke om man køber en gave til en mand eller en kvinde og hvilken alder, den skal passe til.
Det kan være en god idé at forsøge at være lidt kreativ i sit valg af gave, så det ikke ender med den traditionelle marcipangris eller noget chokolade. For at finde en anderledes gave der ikke er kedelig og som passer til alle, må man tænke kreativt, og vælge noget som alle kan bruge.
Tænk på hvem gaven er tiltænkt
Det kan være en god idé, at spørge ind til om gaven er tiltænkt børn eller voksne. Denne skildring er vital for valg af gave, da det nærmest er umuligt at vælge en mandelgave, der tilfredsstiller både børn og voksne, og som ikke er slik. Hvis gaven er tiltænkt børn, kan man gå efter legetøj, men hvis gaven er tiltænkt voksne eller alle, så må man gå med en ”voksengave”. Man kan trøste sig med, at julen typisk betyder mange gaver til børnene og se mandelgavelegen som noget for de voksne, hvor børnene naturligvis kan deltage på lige fod, men hvor gaven henvender sig til voksne, med mindre andet er bestemt.
Anderledes mandelgaveidéer
For at finde en anderledes mandelgave som alle kan bruge, må man tænke i et lidt større perspektiv. Et forslag kunne være delikatesser, som de fleste sætter pris på, fx i form special øl. Her er chokolade også okay, så længe der er tale om special chokolade, der er ekstra lækkert og måske i kombination med andre delikatesser; krydderier, olier m.m. Gå blot ind i en delikatesse butik og bliv inspireret.
En anden idé til en anderledes mandelgave som de fleste kan bruge, er en oplevelse. I dag kan man købe mange forskellige oplevelsesgavekort, både online og i fysiske butikker, og de behøver ikke være dyre. Det kan være et par biografbilletter, smagsprøve-oplevelser, brunch m.m.
En lidt mere kontroversiel og lidt farlig, men også meget anderledes, mandelgave kan være at købe en lottokupon. Dette er en billig og sjov løsning, der kan give en del spænding.
Et andet forslag kan være at prøve lykken. Der findes i dag butikker der sælger mandelgaver, der er pakket ind, når man køber dem, og hvor man ikke ved, hvad der er i. Formålet er at den der køber gaven også har noget spænding i at være med om at vinde mandelgaven. Gaverne fås i mange forskellige prisklasser, og er netop lavet så de henvender sig til forskellige målgrupper.
Et sidste forslag til en anderledes mandelgave kan være at give lidt igen. Her menes der give et bidrag til et godt formål og pakke løsningen ind, så modtageren kan se, at det er det gaven, er gået til. Julen er fyldt med gaver, og de fleste vil syntes, det er en fin uselvisk ting at gøre.