Home » Artikler, børn

Blefri, gode råd

Som forældre kan perioden inden bleen kommer helt af være svært og lang. Det handler om at følge og se dit barns udvikling, og herved sikre, at man ikke forcerer overgangen. Mange forældre starter allerede ved 1 års alderen med den første pottetræning af barnet. De fleste børn finder dette spændende og hyggeligt, og det er vigtigt, at man giver barnet tid til at undersøge dette nye område.

 

Når pottetræningen begyndes, er det vigtigt, at sørge for, at du og din baby er klar til det. Man skal altid sikre sig, at man giver barnet den tid til at træne med potte, som det har brug for. Presser man for hårdt på, vil barnet miste interessen for det, og man går helt i stå. Afsæt gerne mindst tre måneder, og giv altid godt med opmuntring og motivation til dit barn, og bevar tålmodigheden, så du kan støtte og være rolig omkring forløbet.

 

En god periode for opstart af den ble fri proces er sommer perioden, hvor barnet kan være ude og træne uden, at der kommer afføring inden døre. Husk ros, er vejen frem og der skal ske uheld, før processen vil lykkes og tage fart.

 

Af med bleen hvordan?

 

Når dit barn skal af med bleen, er den vigtigste grundregel, at du sikrer dig barnet er klar til det. Dette kan man se på forskellige måder. Et ca. 2½-3 årligt barn begynder at fortælle, hvornår bleen er våd eller snavset, og det kan fortælle dig, at nu er dit barn klar til at begynde træningen uden ble. Børn i 3 års alderen begynder også, at vise interesse for toilettet, og her kan man med fordel købe et barnesæde med stige, så barnet selv kan klare sig og være aktiv i processen.

 

De fleste børn begynder at signalere, at de skal tisse og på toilettet, når de er 18 til 24 måneder gamle, men dette er kun vejledende tal og kan svinge fra individ til individ. Nogle børn bruger ble i længere tid, og i dag er det ikke mærkeligt, at barnet er over 3 år inden det er ble frit.

 

Her følger nogle gode råd til, hvordan man kan gøre barnet ble frit på en god måde.

 

1. Start hele processen med at lade dit barn se hvordan du går på toilettet. I det barnet ser, hvad der er normalt for voksne, vil det automatisk få lyst til at gøre det samme.

 

2. gør en ekstra indsats for, at dit barn kan føle sig godt tilpas, når det skal sidde på toilettet. Lad altid barnet lege med udskylning af toilettet, da det styrker nysgerrigheden og interessen for at komme på toilet igen.

 

3. Man kan selv vælge, om man vil starte med potten først og derfra starte oplæringen på toilettet. I dag kan man købe meget fint udstyr til toilettet, og dette gør, at mange vælger at starte direkte på toilettet i stedet. Det vigtigste er at toilettet er børnevenligt.

 

4. Lad barnet lege sig til den nye læring. Det behøver ikke skulle lave noget hver gang, men nogle gange skal barnet bare have lov at sidde på toilettet og prøve det, for hyggens skyld.

 

5. Når fortroligheden med potten er skabt, kan man så småt begynde at lade barnet sidde på toilet sædet uden bukser eller en ble.

 

6. lad gerne barnet se, hvor afføring og urin bliver skyllet hen, når der skylles ud i toilettet. En del af processen er at forstå, hvor det skal hen. Og skærpe nysgerrigheden hos dit barn.

 

7. Når barnet er klar kan man hjælpe det til at blive selvhjulpen. Find nogle let aftagelige bukser, så barnet hurtigt kan blive klar til at sidde på toilettet. I starten fortæller mange børn at de skal tisse mens de tisser, og det vil give uheld, særligt hvis man først skal knappe op og have en masse tøj af.

 

8. sæt dit barn på toilet hver gang det fortæller, at han skal gå på toilettet. Ros og anerkend forsøget, også selvom der ikke kommer noget.

 

9. I starten kan man selv lave en rutine for barnets toilet besøg, for at skubbe processen i gang. Du kan sætte barnet på potte eller toilettet regelmæssigt, og altid når barnet fortæller det skal tisse. De fleste børn kan godt have en normal afføring flere gange dagligt. For de fleste børn sker det inden for en time, efter at have spist og skal tisse inden for en time, efter at have drukket.

 

10. Børn har brug for at føle sig mere afslappet, når de sidder på potten eller toilettet, end voksne har. Her er et godt råd, at have bøger på toilettet, som barnet kan hygge sig med mens det forsøger. Ros barnet hver gang det gør et forsøg, og accepter, at det kan tage op til et halvt år at nå til et ble frit barn

Leave a comment!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.