Hjem » Konfirmation

Blå mandag

Blå mandag er navnet på anden dagen efter konfirmationen og en meget særlig dag for alle konfirmander. Blå mandag er ikke en obligatorisk dag, hvor man har fri for skolen, men mange skoler holder den gamle tradition i hævd, og giver fri.

Begrebet “blå mandag” er efter sigende overtaget fra tysk, Blauer Montag, hvor dagen er en del af håndværkerlaugets traditioner. Udtrykket blev senere brugt om konfirmandernes fridag efter konfirmationen.

Et andet bud på navnet kan være den symbolske betydning, at konfirmanderne var “ude i det blå” på dagen, eller måske en oversættelse fra det tyske blau sein, at være blå, som også betyder at være fuld.

Hvad skal der ske på Blå mandag?

En hel mandag uden danske stile og regnestykker, betyder for mange unge konfirmanden at der skal ske noget ekstra ordinært. Blå Mandag er en dag med plads til sjov, shopping og tivoli tur eller forlystelses tur.
Mange konfirmander får en del penge i konfirmationsgave og dette er lig med en god shopping tur på Blå Mandag. Dette kan der gå meget tid med, men der er også mange andre muligheder for at få det sjovt på denne fridag. Blå Mandag er der traditionelt travlt i alle Tivoli parken i hele landet, og større aktivitetscentre som DGI byen og Rønbjerg feriecenter afholder specielle dage for konfirmander, som man kan booke på forhånd.

Flere storbyer producerer magaziner om Blå Mandag, og alle de tilbud de kan tilbyde konfirmanderne på denne særlige dag. Disse hæfter fortæller alt om aktiviteter, restauranter, hvor de gode cafeer er, og hvor man kan få prøvet kræfter og konkurreret mod sine klasse kammerater.

Når dagen skal afsluttes, er der ofte et diskotek, som eventuelt kan afholdes af ungdomsskolerne rundt om i landet, og her kan man fest med sine venner fra andre skole. Dette kan ske på nogle af de store diskoteker, som kan holde åbent kun for konfirmander denne mandag.

Den største begivenhed ved en konfirmation er for konfirmanderne oftest den Blå Mandag. Den fejres typisk sammen med konfirmandens klassekammerater, og skal også arrangeres sammen med dem i skolen i samråd med forældrene.

Gode råd om Blå Mandag

Et godt råd i forhold til Blå mandag er, at der altid er nogle ansvarlige voksne med på dagen. Som forældre har du et ansvar for, at dit barn ikke får ubehagelige situationer, og her skal der være voksne som kan guide. Du  behøver som voksen ikke at være  omklamrende, men din tilstede værelse vil skabe tryghed, når de unge mennesker færdes frit i en storby.

Typisk har konfirmander mange penge på lommen til Blå Mandag, og det betyder, at de ofte er et let offer for tyverier eller røverier. Desuden har konfirmanderne ofte deres nye dyre mærke tøj på til Blå Mandag, og dette er et mål for røvere.

Som konfirmand skal man udvise sund fornuft, for at undgå situationer, som er ubehagelige. Tag derfor kun de penge med, du ved, du skal bruge. Opbevar pengene et sikkert sted, fx i en pengekat på maven under tøjet.

  • Undgå at medbringe dine værdifulde gaver på dagen. Lad den nye  Iphone blive hjemme, og brug din gamle telefon lige denne dag.
  • Tag kun de penge frem, du skal betale for noget, og stå ikke og vift med hele formuen, så du skilter med, hvor mange penge du har.
  • Gå aldrig alene og sørg altid for, at I minimum er to sammen hele tiden. Gå aldrig med nogen, du ikke kender.

Skriv en kommentar!

Skriv en kommentar nedenfor, eller trackback fra din egen hjemmeside. Du kan også tilmelde dig disse kommentarer Via RSS

Vær sød. Ordentligt sprog. Hold dig til topic. Ingen spam.

Du kan bruge disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne blog bruger Gravatars. Vil du have dig eget billede ved din kommentar? så opret en bruger på Gravatar.