Hjem » festmad

3 gode opskrifter på festmad

Står der fest i kalenderen, så står der garanteret også madlavning på to do-listen. Hvad enten I bliver 10 eller 50 mennesker, så skal der planlægges. Lav alt, det du kan i forvejen, frys ned, og sæt på køl, så det lige kan varmes og anrettes. Eller få en medhjælper, der ikke er inviteret til festen til at stå for de sidste ”små detaljer”. Men først skal menuen planlægges. For hvad skal I have at spise? Det får du svaret på her.
Den afslappede måde er at lave en håndfuld retter eller to og invitere til buffet. Men skal det være mere traditionelt og formelt med suppe, steg og is – eller tre andre retter – så kan du sagtens lave det selv også. Vælger du den afslappede måde, kan du finde masser af idéer til, hvad du skal sætte på bordet her.
Tre retter mad
Den traditionelle og formelle måde er forret, hovedret og dessert. Måske har du serveringspersonale, måske sætter du bare selv maden på bordet, efterhånden som I når til de forskellige retter.
Forret – laks med avocado og asparges
Laks er altid festligt. Og er det røget laks, er det ekstra festligt. Det smager godt, og det har en smuk farve.
Lav en dressing af
• 1¼ dl olivenolie
• 5 spsk. hvidvinseddike
• Saft fra 1 citron
• 2½ spsk. dijonsennep
• Lidt hakket frisk estragon
Til anretningen skal du bruge
• 50 blancherede og afdryppe, friske, grønne asparges
• 2-3 modne avocadoer i skiver
• Dressingen
• 500 g varmrøget laks
• Et stort bdt. frisk estragon til pynt
Fordel det hele i 10 portionsanretninger – gerne på en fisketallerken.
Hovedret – oksemørbrad med svampesauté
Oksemørbrad hører måske ikke til i den billige emne, men festmad det er det!
Brun oksemørbraderne (2 stk. af 1½ kg til 10 personer) i lige dele olie og smør, og sæt dem i ovnen i 35 minutter ved 185° C. Herefter skal de hvile i et kvarters tid, før du skærer dem i skiver.
Lav en svampesauté af
• 650 g shiitakesvampe i skiver
• 2-3 rødløg i skiver
• 5 fed hvidløg, finthakket
• 1 stort spidskål, groft snittet
• 1 citron – både saft og skal
• 1 stort bdt. persille, hakket
Svits rødløg og svampe i olivenolie, krydr med hvidløg, salt og peber. Tilsæt spidskål, og krydr med citron og persille.
Servér med kogte kartofler og evt. en rødvinssauce til.
Dessert – hjemmelavet is
Is er altid et hit – hjemmelavet is et endnu større hit!
Læg et par håndfulde rosiner (efter lyst og smag) i blød i rom – hvis ikke der er børn blandt gæsterne – i 6-8 timer.
Pisk 20 æg sammen med ½ kg sukker, og pisk 2½ l piskefløde til flødeskum. Vend æggesnaps og flødeskum sammen med rosinerne, og vend det hele grundigt sammen.
Stil isen i fryseren. Servér isen med vafler og marengs eller en cookie.
Is kan du sagtens lave flere uger i forvejen.

Én Kommentar »

Skriv en kommentar!

Skriv en kommentar nedenfor, eller trackback fra din egen hjemmeside. Du kan også tilmelde dig disse kommentarer Via RSS

Vær sød. Ordentligt sprog. Hold dig til topic. Ingen spam.

Du kan bruge disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne blog bruger Gravatars. Vil du have dig eget billede ved din kommentar? så opret en bruger på Gravatar.