Hjem » festmad

billig mad til fødselsdag

Når man har inviteret familien til fødselsdagsfest, og pengene måske er lidt små, kan det være svært at finde på nogle billige alternativer til maden. Mange vælger ofte at finde nogle billige retter og så måske skære ned på drikkevarerne, men det er ikke nødvendigt.


I denne artikel kan man finde inspiration til billid mad, som kan laves til fødselsdagsfesten, hvad enten man får besøg af få eller mange gæster. Du finder også opskrifter og inspiration til at gøre maden mere indbydende, selvom pengene kan være små i denne artikel.

Lækker fødselsdagsmenu

Maden til en fest er ofte afgørende for, om festen bliver husket som god eller dårlig. For at skabe en fest, skal du derfor, undersøge og overveje nøje, hvad og hvordan du vil have maden lavet eller arrangeret til festen, og samtidig skal du kigge på hvilket budget du har at arbejde med.

Hvis du gerne vil lave maden selv kan det være en god ide, at indkøbe og finde opskrifter, hvor du kan bruge årstidens varesortiment. Dette fås ofte på tilbud og nogle web butikker, sælger og leverer produkter, til meget billige penge. Om sommeren kan man let og billigt lave lette retter med mange grøntsager, mens man om vinteren kan lave billige supper, varmere og tungere retter.

Det er et stort arbejde at lave billig fest mad til mange gæster. Det kræver stor planlægning af indkøb, for at finde de gode udsalgspriser og mange indkøb. Hvis dit budget er til det, kan man overveje at bestille maden, hos nogle af de store net shops, som laver og leverer færdig lavet mad efter dine ønsker, hjem til dig. Der findes menuer fra 69 kr. pr. person, hvilket i sig selv er meget billigt

Billige fest mad ideer

Har du i stedet lyst til selv at lave maden, kan man finde mange billige fest menuer, som kan bruges. De billigste menuer er nok sammenkogte retter, hvor ris eller pasta serveres til. Man skal altid passe på med sammenkogte retter, at det ikke bliver retter, som folk i dag betragter som hverdags mad, selvom det helt sikkert vil smage lækkert.

Chili con carne med ris/flute og salat er en god og billig fest menu, der kan laves uden det bliver for dyrt. Her bruger man hakket oksekød, som i sig selv er meget billigt i indkøb. Man vil ca. skulle bruge 100-120 gr. kød pr. person og ris 1 dl pr. person. Grøn peber, rødløg, hvidløg og rød chili vil kunne gøre tricket for at få det til at se indbydende og lækkert ud.

En anden mulighed er at købe et kalkunbryst, stege den med nogle lækre krydderier og servere rodfrugter eller en lækker pastasalat til. Det smager smaddergodt, mætter helt vildt og er ikke dyrt.

Man skal altid huske at gøre ekstra ud af anretningen af maden, servere noget groft brød til, da man spiser med øjnene. Hvis du har inviteret mange gæster, kan man sagtens lave en buffet. På buffeten skal man ikke sætte al maden ind på én gang. Lav nogle små pauser og fyld fadene op undervejs.

Nem og billig mad til fødselsdag.

Skal maden være nem til fødselsdage kan man gå efter opskrifter, som kan laves i forvejen. Ofte kan man spare en del penge på disse retter, fordi man kan købe kød og tilbehør på tilbud. Det vigtigste, for at spare penge på maden til din fødselsdag er i god tid, at holde øje med reklamerne og gå på indkøbsjagt.
En lækker, nem og billig fødselsdagsmenu kan være mexicansk mad. Når man laver mexicansk mad skal der gerne bruges godt med krydderier, men faktisk kan mange af opskrifterne laves med hakke kød, som ofte er billigere i indkøb end skært kød.
En nem og billig opskrift på mexicansk mad er tortilla med oksekødfyld. Her til kan man lave en almindelig salat, dressing og hjemmebagt brød. Dette er billigt i indkøb, og kan laves i forvejen. Man kan også servere en lækker chili con carne med ris, brød og salat til. Dette er en lækker sammenkogt ret og man skal gerne bruge godt med chili, da denne ret gerne må være stærk.

Ønske man ikke et tema over maden til fødselsdagen kan man lave en lækker kylling ret. Generelt er kylling lækkert og billigt, og igen er det vigtigt, at man marinerer og krydrer kyllingen godt, da den er meget let i smagen. Man kan lave kylling på mange måder, men til en fødselsdag er det oplagt at lave kylling , som en ristaffel.

opskrift på ristaffel.

Kylling ristaffel.
Du skal bruge
Kylling brystryst ca. 1 stk pr person
Karry
Fløde
Peberfrugt
Kogte ris
Ærter
Majs
Salat
Peanuts
Og andet tilbehør, som man kan lide.
Start med at skære kødet i strimler og svits det i en gryde. Kom karry krydderi i og lad det branke med kødet. Kom fløde elleren let madlavningsfløde over kødet, og lad det simre i ca. 15 min. Kog risene og lav tilbehøret i små skåle. Anret og server.
Denne ret er utrolig lækker, mætter godt og er billig i indkøb. Man kan tilsætte alle de tilbehørsingredienser, man selv kan lide og u får hurtigt en billig festmiddag, som kan laves til mange gæster.

Pitabrød til fødselsdag

Er der børn med til fødselsdagen , som skal have mad også, kan man med fordel lave pitabrød. Det kan være en lækker mad til fødselsdagen og retten kan varieres på mange måder. Det er en god ide at bage pitabrødet selv, da der ofte kan hentes en del penge ved at bage selv.
Til pitabrødet skal der gerne en masse lækre og fyldige salat og tilbehør til. Herudover er det en god ide at tilsætte noget kød. Det kan være marieneret kylling, skinke, eller en lækker kødsauce af hakket oksekød. Husk salat og dressing ti

Billig buffet til fødselsdag.

Der er mange fordele ved at lave buffet til sin fødselsdag. Ofte kan man fylde buffeten med lækre retter, og hertil kommer der gerne brød, som mætter godt og er billigt at lave selv. På en buffet kan man lave mange billige og lækre retter, som helt sikkert vil falde i dine gæsters smag.
Mange vælger at lave en billig buffet med retter med hakket kød, da disse ofte kan laves på forhånd og hermed kan man indkøbe kødet på tilbud. Ofte er hakket kød billig i indkøb, og maden behøver ikke være kedelig, bare fordi du skal overholde dit budget.
Ideer til lækker buffet mad med hakket kød kan være lasagne, eller en stærkere mexicansk lasagne. Man kan også pasta carbonara, eller en lækker kødsauce med pasta til. Mange gæster elsker disse pastaretter, og de kan varieres lige til dine lyster, med salat og brød, som tilbehør.
En anden mulighed til festmad til mange gæster er en stegebuffet. Ofte kan man finde gode stege på tilbud, og er man vågen i god tid, er der rigtig mange penge at spare på kødet. Efter nytår kommer det tit nogle gode stege på tilbud, som man selv kan marienere i barbecue sauce og lave til gode barbecue ben. De holder længe i fryseren, så køb dem når de gode tilbud er der.
En god ide til et buffet bord er små pizza snegle eller pizza slices man selv har lavet. Det er god som supplement til for eksempel en Lasagne, da ideen med en buffet ofte er, at man gerne vil have flere retter at byde på.

Gode råd om festmaden.

Når man har inviteret mange gæster, og man selv har lavet noget lækkert mad, som samtidig gerne skal være prisbillig, er det en god ide at overveje, hvordan man stilles an. Ofte tager gæsterne meget af forretten, og da forretten ofte er fisk, som kan være dyrt i indkøb, kan det være en fordel at portionsanrette forretten. Send gerne godt med brød til, da dette giver en god mæthedsfornemmelse.
En anden god ide til billig festmad, er at anrette buffeten med de billigste ting forrest i buffeten. Har du lavet en lækker lasagne eller en lækker sammenkogt ret, er det en god ide at sætte den forrest i buffeten og så lade stege og salat, som er dyrere kommer sidst i buffeten.
Omkring buffet viser det sig, at gæsterne ofte tager mest af det først, og mindre af det de møder til sidst, så her kan man også tænke økonomi ind.
Omkring desserten kan man i dag lave lækre desserter, som er prisbillige, såfremt man selv kan bage dem. En god og prisbillig dessert kan være en lækker chokoladekage med noget vaniljeis til. Dette er billigt at laves, og isen kan købes i god tid på tilbud.
Man behøver ikke skilte med at pengene er små til festen, men man kan i stedet tænke sig om, lave det meste selv, gå på indkøb efter gode tilbud, og herved sikre sig, at det mad man laver er lækkert, i god kvalitet, og stadig til at få råd til.
Gør altid ekstra ud af bordpynten og brug gerne blomster fra haven. Ofte er det helhedsindtrykket, som giver gæsterne en god fornemmelse. Mange vil lade øjnene blive mættet før maven, hvis man anretter maden lækkert og sørger for, at det er indbydende.

Beregn den rigtige mængde og undgå mad spild.

Hvis maden til festen skal være billig, er det altid nødvendigt, at passe på med unødig mad spild. Derfor skal man beregne mad mængden så præcist , som muligt. Dette kan være svært, for det er jo sjældent man laver mad til mere end 4 –6 personer ad gangen.

Hvis du laver mad til en buffets, skal man regne med 600-800 gram mad pr. person inkl. brød. Består maden hovedsageligt af fiskeretter, kødretter og dessert, vil gæsterne ofte spise mest af de første retter, fordi de er sultne i starten. De fleste gæster spiser herefter, knap så meget kød, salat og kartofler. Desserter skal man altid have rigeligt af, da mange gæster gemmer appetit til de søde sager.

Du kan kontrollere indholdet på dine gæsters tallerken ved at have buffeten stillet rigtigt op. Hvis du stiller det, du har meget af i starten af buffeten, hvor gæsterne tager en tallerken, vil de automatisk komme mest på af det. Og det, du ikke har så meget af, stiller du i slutningen af buffeten.

Nedenfor er der vist, hvor meget du ca. skal beregner pr. person for at undgå for store mængder dagen efter. Dette kan i sig selv gøre din mad til festen billig. En god måde at beregne maden på er, at hvis du serverer en tung forret med 250 g mad pr. person, kan du lave en mindre mængder til hovedret og dessert.

Til forretter laver man ofte ca.150-250 g pr. person. Gæsterne skal ikke spise sig mætte af forretten. En suppe til forret, beregner man til ca. 2½ dl pr. person.

Til hovedret går man efter 175 g kød uden ben, 200-300 g kartofler og grønsager tilsammen, 3/4-1 dl sauce per voksen. Af Suppe til hovedret beregnes til ca. 4 dl pr. person. Til dessert regner man med 100-250 g pr. person.

Når du sammensætter din menu med forret, hovedret og dessert, er det altid en rigtig god ide, at se på retterne i forhold til hinanden. Juster eventuelt, hvis mængden af mad pr. person bliver for høj. På denne måde har du kontrol over, hvor meget der skal serveres. Billig mad behøver ikke være dårlig mad. Man kan sagtens, hvis man beregner mængder, køber råvarer på tilbud, lave nogle lækre fest menuer, som vil passe en hver gæst.

Til en god fødselsdagsmiddag hører sig gerne en god vin til. Hvis du vil have inspiration til hvilken vin , du skal vælge til netop din menu så find det her.

Skriv en kommentar!

Skriv en kommentar nedenfor, eller trackback fra din egen hjemmeside. Du kan også tilmelde dig disse kommentarer Via RSS

Vær sød. Ordentligt sprog. Hold dig til topic. Ingen spam.

Du kan bruge disse tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Denne blog bruger Gravatars. Vil du have dig eget billede ved din kommentar? så opret en bruger på Gravatar.